Wegeners Granulomatose…

 

 

 

Temadag 26. september 2009 i Slagelse

__________________________________________________________________

 

Af Birthe Hein, Ishøj

 

Årets temadag fandt sted på Slagelse Vandrerhjem. Vi var 27, som fik fornøjelse af 2 meget gode og oplysende foredrag. Ellers var arrange­mentet vellykket. Vi fik god mad og venlig betjening. I år havde vi droppet frokosten, og der var valgmulighed mellem at nøjes med foredrag og kaffe eller også spise middag. Der var til­fredshed med denne beslutning. Dejligt var det at se en del nye ansigter. Mange af deltagerne udtrykte glæde over fore­dragene, som satte mange tanker i gang. Læs de fyldige referater!

 

Heidi Sahlgreen, Psykolog

 

Referat af foredrag på temadagen i Slagelse den 26.09.09

Af Krista Nielsen, Hvidovre

 

Anerkendende kommunikation

 

Anerkendelse = påskønnelse

 

Heidi opfordrede os til at deltage ak­tivt, stille spørgsmål og kommentere fordi man lærer mere ved at deltage end ved bare at sidde og lytte.

 

Vi har en tendens til at fokusere på det, der ikke fungerer. Vi kan have en aner­kendende tilgang til os selv ved at se på os selv med varme kærlige øjne – med andre ord kan vi være i et kærligheds­forhold til os selv.

 

Vi er beregnet til at hjælpe hinanden, det giver velvære, en følelse på linje med at nyde lækker mad. Formålet med dette er at sikre vores overlevelse.

 

Vi skal:

Se og lytte til os selv – og den anden

Tænke på os selv – og den anden på en konstruktiv måde

Opfatte os selv – og den anden indfø­lende og vi skal mene det.

 

Anerkendelse handler om tanker og følelser. Tænk over det du tænker, øv dig i de gode perioder, så kan du bedre bruge det når du ikke er på toppen. An­erkendelse er livsvigtig! For at føle sig ok indeni, er vi afhængige af at blive set, og altså den opvækst vi får. Et barn har først udviklet det vi kalder fornuf­ten, når de er ca. 13 år.                                                                                  

 

At anerkende sig selv er, at anerkende at du har det som du har det – acceptere de følelser og tanker der er. Dem vi kan lide at være sammen med, er dem som giver os anerkendelse. Man må have det som man har det, det er hvordan man håndterer det, der gør forskellen. Voksne som er 40+ er vok­set op med, at det ikke var ok at være vred – især ikke på voksne. Kun 10 % af vores bevidsthed er bevidst, de reste­rende 90 % er underbevidsthed.

 

Ros – er altid en vurdering. Du siger f.eks.: du er god til…

Anerkendelse: Det ser ud som om du godt kan lide at…

Hvis man skal anerkende, skal man prø­ve at sætte sig i personens sted. Hvis du f.eks. får serveret en lækker middag, så kan du sige: Det ser ud til at du kan lide at lave lækker mad? Det giver personen mulighed for at mærke sig selv og selv­værdet stiger. (selvværd er hvordan man har det med sig selv. Selvtillid går på ens evner). Åbne spørgsmål giver anerkendende kommunikati­on.

 

Anerkendelse, jo mere fokus du har på det i dagligdagen jo bedre er du i balance. Du kan godt have fokus på det der fungerer. Det der ikke fun­gerer, ved du godt er der, men du prøver alligevel at få det bedste ud af situationen, ved at have fokus på det der virker. At der bliver spurgt til en, er anerkendelse.

 

Dårlig samvittighed er en alminde­lig følelse over ikke at kunne yde det man gerne vil. Når man er syg belaster man andre ved ikke at kun­ne det man plejer. Når man er kro­nisk syg, kan det være en nedadgå­ende spiral. Tillad dig selv at være så træt som du nu er, selvom det er svært og selvom der er dårlig sam­vittighed. Du er nød til at ERKEN­DE at det er sådan det er, før du kan ANERKENDE dig selv. Tag tinge­ne i små bidder, lidt ad gangen og anerkend dig selv for det du kan (fokus på det der virker). Du kan evt. lave en skala med inddeling fra 1-10. På denne skala kan du define­re at 10 er bare toppen, alt er skønt og du overkommer det hele – og 1 er absolut bunden og sengen og dy­nerne er det bedste sted at være.      5 er neutralt, så kan du fungere men heller ikke mere. Det vil hjælpe dig til at tydeliggøre for dig selv hvor­dan du egentlig har det. Så kan du bedre anerkende dig selv og det er DIT ANSVAR.

 

Anerkende fokus: Hvad sætter du mest pris på ved dig selv? Tydelig­gørelse gør det nemmere – tænk over hvad du tænker. Man kan føle sorg eller vrede over at være ramt af sygdom, der kan være afmagt og frustration over det man ikke kan, og selvbebrejdelse og afmagt kan fylde meget. Så bær over med dig selv, med det du ikke kan. Sæt pris på det du kan, selvom det kun er små ting. Det kræver træning at bli­ve god til noget, så øv dig i at have anerkendende fokus på dig selv og din sygdom. Også de pårørende kan være ramt af frustration og mange af de andre følelser, så de kan også øve sig i, at anerkende sig selv.

 

Øvelse:

Tjek dig selv, f.eks. 1 gang om må­neden ved at besvare følgende spørgsmål:

Hvad sætte jeg mest pris på ved mig selv?

Hvad tilfører mit liv energi og glæ­de?

Hvad vil være fantastisk ved at få mere af det?

Hvad vil det betyde for min hver­dag?

Hvad kan jeg gøre anderledes?

 

Kik på ressourcerne: hvornår er det lykkedes mig at…? (gøre noget der var tilfredsstillende)

Hvad har jeg konkret gjort for at få det til at lykkes?

Hvornår er det jeg får gjort de ting, som gør mig tilfreds med mig selv?

Hvilke ord vil du sætte på den mest fantastiske version af dig selv?

 

Obs: ovenstående øvelse kan du med fordel lave hvad enten du er syg eller rask, GOD FORNØJELSE.

 

Ellen Møller

Ernærings- og husholdnings­økonom, Uddannet kostvejleder

 

Referat af foredrag på Temadagen i Slagelse den 26.09.09

Af Krista Nielsen, Hvidovre

 

For Ellen er det vigtigt med et hel­hedssyn på krop, kost og sygdom. Ved at spørge ind til, hvilke syg­domme der har været gennem livet, danner hun sig et overblik over, hvad immunsystemet har været ud­sat for.

 

DET ALLERVIGTIGSTE ER AT SPISE, SÅ DU FÅR EN GOD FORDØJELSE.

 

Indfaldsvinklen er tarmhygiejne, eller med et andet ord: afføring. Hvis vi har kæledyr eller husdyr er vi opmærksomme på deres afføring, for det er et udtryk for deres velbe­findende. Ellens interesse er især opstået, fordi hun selv i mange år har lidt af allergi (overfølsomhed). På hospitalerne brugte man i gamle dage afføringen som udtryk for pati­enternes tilstand, i dag ser man kun på blodprøver.

 

Hvordan spiser vi, så tarmen kom­mer til at fungere bedst muligt?

 

Kroppen er ligesom en kakkelovn. Du putter brændsel i, hvis det er godt brændsel, er der kun lidt aske tilbage, og omvendt giver dårligt brændsel meget aske. Hvis forbræn­dingen ikke er god nok, opstår der affaldsstoffer i form af løbesod, hos mennesker ophobes affaldsstofferne i led m.m. Sved, urin, afføring og blod indeholder vores affaldsstoffer.

 

Leveren er forbrændingsanstalten. Hvis den har svært ved at klare op­gaven, kan den få et energitilskud i form af sund mad og drikkevarer, og vitaminer og urter til at støtte processen. Når leveren fungerer op­timalt, kan affaldsstoffer udskilles. Når forbrændingen er optimal, fun­gerer kroppen.

 

DU BLIVER IKKE, HVAD DU SPISER, DU BLIVER, HVAD DU OPTAGER OG UDSKILLER AF AFFALDSSTOFFER.

 

Der er store individuelle forskelle, derfor har vi brug for forskellig kost. Kroppens evne til at omsætte fedt og sukker er af meget stor be­tydning. Så også hvad dette angår er det vigtigt, at vi spiser sundt. Blod­typen har stor betydning for, hvilken kost du kan tåle. For hvis du ikke tå­ler maden, kan det sætte immunsy­stemet på overarbejde. Det betyder ikke, at du skal leve på livslang di­æt, men hvis du tager hensyn til det i den daglige kost, så kan du sagtens tillade dig at spise det, du ellers undgår, en gang i mellem. Folk med blodtype A tåler f.eks. ikke appelsi­ner. Så det er en rigtig dårlig ide at drikke appelsinjuice hver dag. Men det er OK at spise lidt appelsiner op til jul. Men igen er det individuelt, helbredssituationen er det overord­nede.

 

Alle celler i kroppen er omgivet af en elastisk membran, hvorigennem næringsstoffer optages og affalds­stoffer udskilles. Membranens ela­sticitet er afhængig af sukker/fedt omsætningen i kroppen. CELLE­FEDT bruges til at holder membra­nerne smidige og elastiske, DELLE­FEDT er det fedt, der sidder på ma­ven. Cellemembranen består af fedt og protein. Mange mennesker mangler fedt af den rigtige slags, og får til gengæld nok af det usunde fedt. Den rigtige slags fedt er det vi får fra planteolier (oliven, sesam, solsikke m.m.) og det usunde fedt er det, vi får fra animalske produkter.

 

Hvis din fordøjelse er optimal, har afføringen form som en omvendt snurretop. Den vil være omgivet af en slimhinde, som sikrer at affalds­stofferne bliver inde i afføringen og kommer med ud af kroppen, når vi går på toilettet. Farven og formen er et udtryk for, hvordan bakteriesam­mensætningen er. Afføring en gang daglig, som er formet og har en neu­tral lugt, er som den skal være.

 

Kroppen danner hormoner ud fra næringsstofferne i den mad vi spi­ser, som består af fedt, protein og kulhydrater. I dag ved man, at spor­stoffer betyder meget i hormonpro­duktionen.

 

Sporstoffer er f.eks. stoffer der gi­ver grøntsager farve. Eftersom jor­den er mere udpint i dag end før i ti­den, får vi mindre mængder spor­stoffer. Derfor er det rigtig godt at vælge økologiske fødevarer. Basis­kosten bør være økologisk, så vidt det er muligt.

 

Hypofysen er en kirtel i hjernen, som styrer de andre hormonkirtler: skjoldbruskkirtlen, bugspytkirtlen og binyrerne. Hypofysen styres af signalstoffer, som er i kosten.

 

Døden sidder i tarmen, sagde man i gamle dage. Mere end 70 % af im­munsystemet sidder i tarmen. Når føden kommer ind i munden, begyn­der en findeling som fortsætter ned gennem fordøjelseskanalen. Til sidst er føden omdannet til små moleky­ler, som kan passere tarmvæggen og optages i blodet. Stoffer vi ikke kan tåle, skal også bearbejdes, men de irriterer systemet, misbruger res­sourcerne.

 

Fuldkornsprodukter er kornpro­dukter hvor hele kornet, også den yderste skal og kimen, er med. I ki­men og skallen sidder nogle af de stoffer, der skal bruges til hormon­produktionen. Derfor er hvidt brød ikke næringsrigt. Så spar på det hvi­de og det raffinerede brød.

 

Hvis du spiser noget, du ikke kan tåle, bliver slimhinderne i tarmen sarte, så basedannende kost danner kun base, hvis du tåler fødeemnet.

 

Hvis du spiser bedre, vil du i første omgang opleve, at tarmen fungerer bedre. På længere sigt får hele krop­pen det bedre. Det godt for hele fa­milien at spise bedre, så lav det til et fælles projekt.

 

TALLERKENMODELLEN

Forestil dig en tallerken delt på mid­ten. Den ene halvdel deler du i to. Så har du to mindre lige store dele A og C og en som de to tilsammen

B. På denne tallerken lægger du:

 

A: Korn

B: Grønt og frugt

C: Fedt og protein (kød, fisk, bøn­ner, nødder, frø, kerner, olie m.m.)

A er især næring til hormonkirtler­ne. B er især gavnlig for leveren. C er især gavnlig for cellerne.

 

Hvis du har problemer med hel­bredet, er det vigtigt, at du HVER ENESTE GANG du spiser, tager en tallerkenfordeling. Spis så du er mæt, en mæthed der varer.

 

Hvis biokemien i kroppen er skæv, er man dårligere til at tåle mælk og ost. Ost er ikke godt for sukker/fedt omsætningen – også kaldet prostag­lan­dinsyntesen. Ost indeholder nog­le stoffer, der går ind i hjernens morfinreceptorer, så derfor virker ost beroligende og måske også va­nedannende.

 

Hvis du ikke kan udnytte den kalk, der er i mælken, dannes der syre, som ”æder” knoglerne.

 

Stoffer der opbygger knogler:

Grønt, grøntsager, urter, gryn, pasta, olieholdige frø(som f.eks. sesam, solsikke og græskarkerner) mandler, nødder, bælgfrugter, rodfrugter, kål, D-vitamin, koldpressede planteoli­er (som åbner cellernes membra­ner), veludnyttet, velfordøjet mad.

 

Stoffer der nedbryder knogler:

HVIDT: sukker, salt, mel og gryn, - te, kaffe, cola, tobak, alkohol, biny­rebarkhormoner, dårlig tarmfunkti­on, uudnyttet ufordøjet mad, aller­gene fødemidler, mavesyreneutrali­serende midler (pga. indholdet af aluminium), mad tilberedt i alumini­umsgryder.

 

Ved langsomt at lave kosten om, får tarmfloraen mulighed for at komme i balance.

 

Mavens og tarmens slimhinde er kroppens indvendige panser- (huden er den udvendige). Antibiotika, hor­monstoffer m.m. ødelægger slim­hinden. Tarmfloraen består af svam­pe og bakterier, som normalt er i fin symbiose. Balancen forskubbes ved antibiotisk behandling m.m. Svam­pene kommer i overtal og danner mycelium som kan gennemtrænge og ødelægge slimhinden. I bogen: Svampeproblemer og … (af Ellen Møller) er der et spørgeskema, som er en god måde at konstatere, om der er svamp. I bogen står der også mere om, hvad man selv kan gøre.

 

Vore svenske venner

 

Af Krista Nielsen, Hvidovre

 

Tilstede ved temadagen var to bestyrelsesmedlemmer fra den svenske WG forening. John, som er formand, og Björn, som er sekretær.  Jeg er rigtig glad for det samarbejde, vi har fået etableret.

 

I september måned afholdt de deres årlige generalforsamling, og jeg deltog i weekendmødet, som blev holdt på et vandrehjem i nærheden af Jönköping.  Til generalforsamlingen var der 30 deltagere, heraf 17 stemmeberettigede. Så nogenlunde som det ser ud hos os.

 

Mødet handlede om motion, og vi fik et godt indblik i, hvor vigtigt det er. Det foregik med mange øvelser og sjove demonstrationer, så det var fornøjelige timer.

 

Jeg kunne konstatere, at også svenske WG patienter og deres pårørende forstår at skabe en god og hyggelig stemning om deres samvær.

 

***